Produkt beskrivelse
Den 27. december 2016 trådte lov nr. 1541 af 13. december 2016 om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten - Konkurrenceerstatningsloven - i kraft. Loven finder anvendelse på det stigende antal erstatningssager om konkurrenceretsovertrædelser, som anlægges ved danske domstole. Dele af loven gælder også for sager, der var anlagt på ikrafttrædelsestidspunktet.
Konkurrenceerstatningsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret. Reglerne i den danske lov modsvares således af tilsvarende regler i de øvrige EU-lande samt i EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein.
Direktivet og loven medfører på en række punkter harmonisering på tværs af EU. Centrale elementer er:
o Retten til fuld erstatning fastslås
o Udvidet adgang til edition i konkurrenceerstatningssager
o Fastlæggelse af, at en endelig konkurrenceafgørelse har bindende virkning i forhold til erstatningskrav
o Regler om erstatning for henholdsvis direkte og indirekte tab
o Etablering af en formodning for tab som følge af kartelovertrædelser
o Fastlæggelse af en forlænget forældelsesfrist på 5 år
Lovkommentaren beskriver de problemstillinger, som kan opstå ved anvendelse af konkurrenceerstatningsloven i praksis, baseret særligt på direktivets og lovens tilblivelseshistorie og den praksis, der på nuværende tidspunkt er fremkommet.
Detaljer
- ISBN13 9788757437478
- Sider 340
- Udgivet 2024
- Forlag Djøf Forlag
- Format Hardback
- Udgave 1
- Sprog Dansk