Produkt beskrivelse
´Tabet af Norge´ i 1814 er uden sammenligning det største økonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske stats historie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogen stat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar 1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af de mest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien.
Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmark mellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nu udelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814 og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.
På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørende betydning for dansk historie, har begivenhederne kun fået forholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbet har stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, der bedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning.
Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstilling af krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv, ligesom værket er et centralt bidrag i markeringen i 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norges adskillelse.
I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og til vands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksende utilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredsheden første i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmark blev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den fri forfatning, som vi fik i 1849.
Detaljer
- ISBN13 9788712049227
- Sider 391
- Udgivet 2014
- Forlag Gads Forlag
- Format Hardback
- Udgave 1
- Sprog Dansk