Co-teaching - samarbejde om undervisning

Bog
225,00 kr.
Not in stock: Available in another edition.

Produkt beskrivelse

Co-teaching - samarbejde om undervisning giver en introduktion til det - i en dansk sammenhæng - relativt nye begreb co-teaching. Co-teaching vil sige et samarbejde, hvor to eller flere personer med hver sin faglighed deles om undervisningsopgaven i klasserummet. Det særlige ved co-teaching er, at man står sammen om at afklare den opgave, man skal løse, og bidrager ligeligt og ligeværdigt i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Målet med co-teaching er primært at skabe en mere inkluderende almenundervisning, hvor færre udskilles til særlig specialundervisning, samtidig med at alle elever i klassen lærer mere - uanset forudsætninger og behov. Co-teaching kan principielt anvendes i alle sammenhænge, hvor man ønsker at kvalificere undervisningen, når to undervisere er sammen om målgruppen. De involverede undervisere kan gennem co-teaching udvikle sig som fagpersoner i en praksis, hvor man inspireres af hinanden og trækker på hinandens særlige faglighed, viden og kompetencer. Bogen beskriver konkrete tilgange til co-teaching som en del af en læringsorienteret, tværprofessionel praksis, hvis mål er at skabe forudsætninger for en aktiv, eksperimenterende tilgang til undervisningen i fællesskab. Denne 2. udgave er udvidet med et nyt kapitel om co-teaching som en central tilgang til løsning af skolens inklusionsopgave. Der er desuden blevet produceret en række korte film, som introducerer til co-teaching, og som der refereres til i bogen som eksempler. Filmene kan findes på www.coteach.dk Andy Højholdt er lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han har skrevet og bidraget til en række bøger og artikler om tværprofessionelt samarbejde.

Detaljer

  • ISBN13 9788741273457
  • Sider 169
  • Udgivet 2018
  • Forlag Gyldendal
  • Format Paperback
  • Udgave 2
  • Sprog Dansk