Det grønne pengetræ
Bog
250,00 kr.
225,00 kr.
In process

Produkt beskrivelse

Debatbogen, der ikke slår os i hovedet, men giver optimistiske bud på, hvordan vi kan redde klimaet, verden, Danmark – og privatøkonomien.

Vi ved det godt: Klimakrisen er tidens største politiske, sociale og økonomiske problem. Vores afhængighed af fossile brændsler risikerer reelt at blive menneskehedens endeligt. Vi skylder fremtidige generationer at sætte alt ind for at reducere udledningen af drivhusgasser. Lige nu.

Men glem alt dette et øjeblik. Det grønne pengetræ er ikke en bog, der vil appellere til din dårlige samvittighed eller dit varme hjerte.

Bogens altoverskyggende argument er kynisk: Vi skal sætte tryk på den grønne omstilling, fordi der er gode penge at tjene på den. Vi skal erstatte det fossile med grønt, fordi det er en guldrandet forretning for danske virksomheder, statskassen, almindelige lønmodtagere og din privatøkonomi. Bogen kommer med bud på hvordan.

I bogen tegner erhvervsjournalist Magnus Barsøe samtidig et portræt af et Danmark, der står på tærsklen til en grøn energirevolution, men som lider under, at politikerne er forslæbende. På baggrund af samtaler med topchefer, havnearbejdere og atomfysikere forsøger han at komme med en række forslag til politikerne, der kan sætte skub i udviklingen.

Detaljer

  • ISBN13 9788740083781
  • Sider 160
  • Udgivet 2024
  • Forlag Politikens Forlag
  • Format Paperback
  • Sprog Dansk