EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret
Bemærk venligst, at den normale 14 dages fortrydelsesret ophører ved modtagelse af adgang til e-bogen.
Produkt beskrivelse
EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret består i første række i en
kolossal regeludstedelse, der helt eller delvist harmoniserer en betydelig del
af medlemsstaternes specielle forvaltningsret. Således udgør EU-retten en
markant del af dansk miljøret. På tilsvarende måde er den offentlige regulering
af landbrug og fødevarer svært påvirket af EU-retlig regulering. Også
kommunalretten mærker EU-rettens betydning, navnlig fordi EU’s statsstøtteregler
må indgå ved vurderingen af lovligheden af en række typer kommunale
aktiviteter og for retsvirkningerne af, at kommunal støtte er ydet uberettiget
eller dog uden forudgående notifikation. Påvirkningen omfatter også den
offentlige ansættelsesret, bl.a. fordi der i de senere år er vedtaget adskillige
ansættelsesretlige love med henblik på at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
EU-retten mærkes også med hensyn til forståelsen af forbuddene
mod køns-, handicap- og aldersdiskrimination samt regler vedrørende overgangen
fra arbejde til pension.
Oplysninger om tilgængelighed
Ingen tilgængelighedsoplysninger. Kontakt kundeservice for info kundeservice
Detaljer
- ISBN13 9788771986419
- Sider 85
- Udgivet 2021
- Format Elektronisk medie
- Sprog Dansk