Fra Moskva til New York
VM-matchen Carlsen-Karjakin
Bog
139,00 kr.
125,10 kr.
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.

Produkt beskrivelse

Fra Moskva til New York er bogen om den højdramatiske og særdeles jævnbyrdige VM-match i skak mellem den norske verdensmester Magnus Carlsen og den russiske udfordrer Sergej Karjakin. Matchen blev spillet på Manhattan i New York, og Magnus Carlsen endte med at blive kronet til verdensmester på sin 26 års fødselsdag den 30. november 2016, efter at han i sidste parti ofrede sin dronning på h6, hvorefter Sergej Karjakin med udsigten til at blive sat mat i næste træk valgte at opgive. For evigt vil Magnus Carlsens sluttræk blive stående i skakhistorien. Et dødskys af sjælden skønhed.
Peter Dürrfeld tager læseren ved hånden og gennemgår VM- historien. Fra 1886 hvor østrigeren Wilhelm Steinitz blev det kongelige spils første verdensmester til nutidens verdensmestre - og altså med Magnus Carlsen som en værdig sidste mand på listen.
Læseren kommer også med til turneringer i Stavanger og Bilbao, til skakolympiaden i Baku og i særdeleshed til kandidatturneringen i Moskva, hvor Sergej Karjakin endte med at vinde turneringen og dermed retten til at udfordre Magnus Carlsen i New York.
Alle VM-matchens 16 partier gennemgås i detaljer. Træk for træk. Parti for parti. Indtil Magnus Carlsen havde vundet 9-7 - inklusive den spændende omkamp over fire hurtigpartier, hvor begge spilleres nerver blev testet til det yderste.

Detaljer

  • ISBN13 9788792772107
  • Sider 112
  • Udgivet 2016
  • Forlag Løfbergs Forlag
  • Udgave 1
  • Sprog Dansk