Grænsespørgsmål findes overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt - og måske kan det også blive stuerent igen at spise negerkys.

Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ og dværg: "fao", "konsavativ" og "dvaw"? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig mht. distinkthed?

Dialektgrænsen er blevet mere utydelig, men så sent som I 1930'erne blev der gjort forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt? Og hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.

Overskrider man danskernes tolerancetærskel, hvis man ved siden af det traditionelle komma udvikler et valgfrit kommasystem, som ikke bygger på grammatisk analyse, eller skal man slet ikke have valgfrihed?

Sproginteressen i Danmark er stor, ikke mindst på grund af de mange skiftede og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i denne bog.