Kierkegaard mellem Mynster og Grundtvig

Bogens tema er Kierkegaards forhold til kristendommen, som han fra barndommen møder i dobbelt skikkelse, den mynsterske gennem faderen og den grundtvigske gennem den otte år ældre bror, Peter. I første omgang følger Kierkegaard dog sin helt egen kurs, men fra 1843 kaster han sig ind i diskussionen om kristendommen, ikke bare under pseudonym, men efterhånden også i eget navn. Hans engagement fremtræder dog i forbløffende grad behæftet med det private forhold til kristendommen via faderen og broderen, og det bringer ham ud i en form for polemik, der er langt under hans niveau. Denne tendens kulminerer i den afsluttende kirkekamp og lader hele hans engagement i kristendommens problem fremtræde som en afvej, en art ´plan B´ i forhold til hans oprindelige ansats til en løbebane som digter-filosof frem til og med Enten-Eller.