Produkt beskrivelse
I Læsefidusen MIN LÆSEBOG 0 præsenteres eleverne for en systematisk gennemgang af bogstavers form, navn og lyd. Det primære fokus er på bogstavernes standardlyde, men også de betingede lyde får opmærksomhed. Bogstaverne introduceres i seks lydfamilier, hvoraf vokalfamilien er den første. I forbindelse med gennemgang af konsonanterne møder eleverne små lydlette tekster, hvor der er fokus på syntesearbejde og afkodning af helt enkle ord og sætninger. Der lægges også op til undervisning i litteratursamtale, ordkendskab, sprogforståelse og genrekendskab.
Læsefidusen MIN LÆSEBOG 0 består af seks kapitler, og hvert kapitel indeholder tre tilgange til arbejdet med læsestrategier og tekstforståelse:
LYT OG TAL - uddrag af børnelitterære tekster med klassikerstatus
Fokus: Elevernes ordkendskab og sprogforståelse ved dialogisk oplæsning.
LÆS OG LÆS - bogstavgennemgang og lydlette afkodningstekster
Fokus: Elevernes bogstavkendskab og arbejde med syntese samt strategier til afkodning af små tekster med lydlette ord og hyppige ikke-lydrette småord.
LÆS OG SKRIV - fiktions- og faktatekster
Fokus: Elevernes begyndende genreforståelse ved fælleslæsning af enkle fiktions- og faktatekster.
Læsefidusen MIN LÆSEBOG 0 understøtter Fælles Mål for børnehaveklassen. Eleverne skal lytte, tale, læse, skrive og opbygge viden om og erfaringer med bogstavers form, navn og lyd.
Detaljer
- ISBN13 9788772111087
- Sider 112
- Udgivet 2019
- Forlag Dansklærerforeningens Forlag
- Format Hardback
- Sprog Dansk