Min Mini Katekismus

kristendom fra top til tå
Bog
140,00 kr.
126,00 kr.
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.

Produkt beskrivelse

Min Mini Katekismus er en enkel og klar formidling af kristendom til børn på 9-11 år.

Her er tretten bibelgenfortællinger (4 fra Det Gamle Testamente og 9 fra Det Nye Testamente), sider med uddybning af de væsentligste pointer og indføring i kristendommens vigtigste tanker og værdier - om alt fra ånd, barmhjertighed, bøn og salmesang til dåb, nadver, opstandelse og diakoni. Alt i et sprog børnene kan læse, forstå og forholde sig til. 

Her er spørgsmål og svar, som tager udgangspunkt i børnenes univers og krop og inddrager deres tanker og undren.  I katekismen finder du også salmer, fadervor og trosbekendelsen.

Min Mini Katekismus lægger sig tæt op ad katekismus-traditionen, idet den rummer:

  • Enkel og kortfattet fremstilling af den kristne tros grundlæggende indhold
  • Fokus på det kristne liv i praksis
  • Spørgsmål og svar, som inviterer til tolkning ud fra egne erfaringer

Med Min Mini Katekismus har forfatteren Maria Baastrup Jørgensen givet et bud på en katekismus til børn - en lille bog som på enkel og klar vis formidler det store og ufattelige.

Bogen kan bruges selvstændigt af barnet eller indgå i et undervisningsforløb for minikonfirmander.  Materialet til undervisning af minikonfirmander lægger op til at arbejde med kristendom ikke fra a til å men fra top til tå. Det betyder, at krop, sanser og bevægelse har en central plads i undervisningen.

Pædagogisk konsulent: Therese Baastrup

Detaljer

  • ISBN13 9788775236688
  • Sider 68
  • Udgivet 2011
  • Forlag Bibelselskabet
  • Format Hardback
  • Udgave 1
  • Sprog Dansk