Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ”regeringsprærogativerne”, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder. Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål: • Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden? • Gælder der en prærogativlære i dansk ret? • Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?