Rejsejura
Bemærk venligst, at den normale 14 dages fortrydelsesret ophører ved modtagelse af adgang til e-bogen.
Produkt beskrivelse
Salget af pakkerejser og individuelt sammensatte rejser er i stadig vækst både målt i antal rejser og i samfundsøkonomisk værdi. Rejseaftaler er kendetegnet ved at være betalt på forhånd, og som kunde ved man ikke præcist, hvad man får. Af disse grunde har lovgivningen både i Danmark og i EU tillagt rejsekunden en øget beskyttelse i forhold til køb af andre tjenesteydelser. Desværre er reglerne noget komplicerede og uoverskuelige. Rejsejura indeholder den første danske samlede fremstilling af rejsekunders og passagerers rettigheder og forpligtelser.
Rejsejura har hovedvægten på to områder, nemlig dels passagerers rettigheder ved fly-, tog- og busrejser samt kundens retsstilling ved køb af pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Særligt forordning om passagerers rettigheder ved boardingafvisning, aflysning og forsinkelser ved flyrejser behandles detaljeret, ligesom de nye regler i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer gennemgås. Hertil kommer afsnit om Rejsegarantifonden og Pakkerejse-Ankenævnet.
Markedets ”problembørn” skifter fra årti til årti. Det var i 1990-erne timeshareaftaler, der gav anledning til mange sager. For tiden er leje af biler et ”ramt” område. Rejsejura indeholder en beskrivelse af de aktuelle problemer og en række anbefalinger til at undgå disse. Endvidere indeholder bogen en kort beskrivelse af de særlige forhold, som Airbnb indebærer i og med, at der er tale om en (også forudbetalt) aftale mellem to private, men med en professionel mellemmand.
Kundens mulighed for at klage er beskrevet i forbindelse med hvert enkelt emne.
Problemstillingerne belyses ved hjælp af en beskrivelse og gennemgang af relevante retsregler samt domme og afgørelser fra Danmark, EU og fra Pakkerejse-Ankenævnet.
Oplysninger om tilgængelighed
Ingen tilgængelighedsoplysninger. Kontakt kundeservice for info kundeservice
Detaljer
- ISBN13 9788771981940
- Sider 212
- Udgivet 2019
- Udgave 1
- Sprog Dansk