Ulysses
Bog
399,95 kr.
359,95 kr.
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.

Produkt beskrivelse

Ulysses er et af de helt centrale og nyskabende værker i 1900-tallets litteratur og et højdepunkt i den litterære modernisme - provokerende, morsom, rørende og ind i mellem ganske utilgængelig. Romanen skildrer Dublins brogede liv i løbet af én enkelt dag, nærmere bestemt d. 16. juni 1904. Vi følger to hovedpersoner - den unge skolelærer Stephen Dedalus og den midaldrende, jødiske annoncesælger Leopold Bloom - på deres færd gennem byen og får et højst intimt indblik i deres adfærd og tankeliv.  Ulysses er en universel historie om kærlighed, svigt og magt - en bog, der er svaret på alt! Nu udkommer dette storværk i en ny og spændstig dansk oversættelse af Karsten Sand Iversen.    Pressen skriver: »Der er liv og poesi i Karsten Sand Iversens flotte og dristige nye oversættelse af et af verdenslitteraturens mesterværker.« ****** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Skøn og sjofel, sofistikeret og saftig, vild og vanvittig, krævende og kulret kommer Joyces 'Ulysses' os i møde i Karsten Sand Iversens fuldt ud prægtige gendigtning. Det er nu, 'Ulysses' skal læses eller genlæses.« ******  - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken »Karsten Sand Iversens fænomenale nyoversættelse slår Mogens Boisens gamle oversættelse af marken [.] Med Joyces skandaløse, skabrøse værk blev fortællekunsten absolut moderne« - Erik Skyum-Nielsen, Information »Årets vigtigste klassikeroversættelse udkommer i dag. James Joyces skelsættende Ulysses er i den nye udgave både præcis og musikalsk« - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad »Ulysses er meget morsommere og langt mere spændende end sit rygte. Den kan sagtens læses af almindelige dødelige. Og i den nye oversættelse får vi endda en mere personlig version, der har karakter ligesom originalen.«  - Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen

Detaljer

  • ISBN13 9788763814584
  • Sider 800
  • Udgivet 2014
  • Forlag Rosinante
  • Format Hardback
  • Udgave 1
  • Sprog Dansk