Stemmeimitatoren

'Stemmeimitatoren' fra 1978 er formentlig Thomas Bernhards mest sorthumoristiske værk. I 104 korte tekster hudfletter han det moderne samfund i en stil, der kan minde om en højtidelig retsreportage. En komiker springer i 'Alvor' ud fra en klippe, hold efter hold af 'Huleforskere' forsvinder i de huler de skulle udforske, og borgmestrene i 'Pisa og Venedig' overvejer at bytte om på Kampanilen og Det Skæve Tårn. Mord, selvmord og en lang række fantastiske begivenheder i Europa, Nordafrika og Sydamerika fremstilles, så de virker troværdige, men ender ud i det absurde. Bogen er oversat af Søren R. Fauth, mens forfatter Jeppe Brixvold har skrevet efterskrift.