Klassegørelsesprocessor og ulighedsdynamikker
209,00 DKK
In stock in store
Need the book now ?
Delivery 1-4 days
Product description
Med udgangspunkt i et longitudinelt etnografisk feltarbejde sætter denne afhandling fokus på 14 (velfærds)professionsbachelorer og deres vej ind på universitetet på en række kandidatuddannelser på henholdsvis Roskilde Universitet og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Der er tale professionsbachelorer med baggrunde som pædagoger, lærere, socialrådgivere, ergoterapeuter og sygeplejersker.
I afhandlingen undersøges, hvordan deres uddannelsesveje spiller sammen med social baggrund, familierelationer, tidligere uddannelseserfaringer og uddannelsesvalg. Og der kastes videre lys på nogle af de samfunds- og uddannelsesmæssige strukturer og logikker, der har installeret sig kulturelt og fået betydning for, at nogle professionsbachelorer vælger at søge væk fra professionerne og videre i uddannelsessystemet på kandidatuddannelser.
Afhandlingen er et analytisk og teoretisk indspark til diskussionen om, hvordan forskellige videregående uddannelser værdisættes samfundsmæssigt, og hvilke betydninger dette får for en gruppe professionsbachelorers uddannelsesvalg og deres videre muligheder inden for og uden for uddannelsessystemet.
På baggrund af den generede empiri vises det, hvordan universiteterne ved indgangsdøren stiller spørgsmålstegn ved professionsbachelorernes legitimitet og plads på kandidatuddannelserne. Og hvordan der samfundsmæssigt, kulturelt og uddannelsesmæssigt reproduceres særlige videnshierarkier mellem praksis viden over for akademisk viden samt et uddannelseshierarki mellem professionsuddannelser over for universitetsuddannelser. Dette er alt sammen med til både at svække professionsbachelorernes muligheder for at legitimere sig inden for universitetsfeltet, samt svække deres position inden for et større uddannelses- og samfundshierarki.
Details
- ISBN13 9788791362439
- Pages 281
- Released 2023
- Edition 1