Neuropædagogik

hjerne, liv og læring
655,00 DKK
590,00 DKK
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.

Product description

En grundbog, der giver svar, viden, inspiration og neuropædagogiske værktøjer til, hvordan mennesker med medfødte eller erhvervede skader og funktionsnedsættelser i hjernen kan vinde eller genvinde livsmuligheder, psykisk robusthed, håb og handlekraft - og hvordan den professionelle kan understøtte denne læreproces. Bogen er særligt til faggrupper, der arbejder med børn, unge, voksne og ældre med såvel mindre som større funktionsnedsættelser i hjernen samt til alle med interesse for neuropædagogik.

Bogens første del introducerer en grundlæggende forståelsesramme for neuropædagogik set i et historisk og helhedsorienteret perspektiv.

Anden del præsenterer »det neuropædagogiske kompas«, der samler et vidensgrundlag fra forskellige fagområder med det sigte at fremme læreprocesser i hverdagslivet. Kompasset er samtidig en model, der kan hjælpe den professionelle til at bevare overblikket i den neuropædagogiske intervention.

Tredje del omhandler neuropædagogik i praksis. Eksempler og cases illustrerer neuropædagogiske retningslinjer, og kapitlerne beskriver den vigtige betydning af krop, sansemotorik og musik i relation til neuropædagogik.

Peter Thybo er uddannet fysioterapeut, master i læreprocesser med speciale i kultur og læring, specialistgodkendt af Danske Fysioterapeuter inden for sundhedsfremme og forebyggelse og har diplomeksamen i almen pædagogik. Han har siden 2007 været sundhedsinnovator i en kommunal sundhedsstab og har mange års praksiserfaring i arbejdet med mennesker med vidt forskellige funktionsniveauer. Peter Thybo har skrevet talrige fagartikler og lærebøger og er en flittig brugt foredragsholder i indland og udland. www.peterthybo.dk

Details

  • ISBN13 9788741254517
  • Pages 600
  • Released 2013
  • Publisher Hans Reitzels Forlag
  • Format Paperback
  • Edition 1
  • Language Danish