I kølvandet på Danmarks befrielse opstod i retsopgøret med værnemagerne en interessekonflikt mellem det politiske system og modstandsbevægelsen. På basis af ny forskning sættes dette kapitel af danmarkshistorien i et helt nyt perspektiv. Da tyskerne forlod Danmark i maj 1945, indledtes et retsligt efterspil mod de danske statsborgere, der blev anklaget for at have udøvet landsskadelig virksomhed under Besættelsen. 46 personer blev i perioden 1946-50 dømt til døden og henrettet, mens mere end 13.000 mænd og kvinder blev dømt i henhold til det såkaldte Straffelovstillæg og Værnemagerloven. Med afsæt i de principielle sager, som nåede Højesteret i årene efter krigen, dykker rigsarkivar Steen Andersen ned i et omfattende og hidtil ubrugt arkivmateriale, der gør det muligt at følge nogle af sagernes nøglepersoner og deres dispositioner i detaljer. Vi kommer med ind bag den ellers lukkede del af voteringen i Rigets øverste juridiske institution. Resultatet er et opgør med den gængse opfattelse af forløbet og tegner et tydeligt billede af de beslutningsprocesser, der udspillede sig i magtens centrum. For hvem havde reelt magten? Hvem satte spillereglerne?