Der skal luft til

249,95 DKK
224,95 DKK
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.

Product description

"Der er mange slags cykling, og der er mange måder at cykle på," hævder bogens forfatter.   
I bogen fortælles der detaljeret om hverdagscykling, turistcykling, tandemløb med blinde og svagtseende, som forfatteren selv har medvirket i som seende pilot; tandemcykling af denne art er ikke tidligere omtalt af nogen i bogform. Og der fortælles om den professionelle cykelsport - både på bane og landevej.   
Vi kommer til tobakståget seksdagesløb i Forum, og vi kommer - via en længere lænestolsreportage - til Tour de France med fokus på Bjarne Riis i 1997, året efter at han som den første dansker vandt løbet.   
Desuden får vi ganske meget at vide om flere forskellige slags cykelbøger, herunder hvad tre danske skønlitterater - Henning Mortensen, Hans-Jørgen Nielsen, Peter Seeberg - har at byde på.       

Uddrag af bogen 
Til seksdagesløb i Forum: Først skulle jeg have en bajer. I den anledning brasede jeg lige ind i favnen på en barmfager teenagepige, der havde taget opstilling ved et centralt udskænkningssted på Inderkredsen. Men lige så hurtigt jeg kom ind i varmen, røg jeg ud i kulden.    
Pigen havde tilsyneladende et klart formål med at befinde sig dér, midt i vrimlen: udfordre de mandlige fyldebøtter, som stod i en tæt kødrand omkring hende. Det var den kødrand, jeg i første omgang havde held med at gennembryde, hvorpå jeg lynhurtigt blev gelejdet flere meter på den anden side af 'muren' - langt fra baren og den barmfagre .       

Om forfatteren 
JACK THIMM er født i 1945 i Sundby på Amager og debuterede i 1970 med en digtsamling. Hans seneste udgivelse er novellesamlingen Den rødkjolede kat, der udkom i efteråret 2020. Han havde licens som cykelrytter i en bedaget sportsalder fra 1979 til 1984. I samme tidsrum cyklede han tandem med blinde og svagtseende. 

Details

  • ISBN13 9788772378343
  • Pages 280
  • Released 2021
  • Publisher Forlaget Mellemgaard
  • Format Paperback
  • Language Danish