AKTIV læsning og skrivning i indskolingen

Sold only directly from the publisher. Contact the publisher.

Product description

AKTIV læsning og skrivning i indskolingen har som overordnet mål at gøre alle klassens lærere i stand til at undervise eksplicit og systematisk i læsning og skrivning i fagenes tekster. Hvis læsning og skrivning er en integreret del af den daglige undervisningspraksis, vil flere elever udvikle deres læse- og skrivelyst.

Læringen sker gennem forskellige typer af aktiviteter: læsning, samtale, skrivning og bevægelse. Materialet kan give læsevejledere og lærere et fælles sprog som udgangspunkt for undervisning, der styrker elevernes læse- og skrivelyst.

Elevbogen er både en arbejdsbog og en opslagsbog, der støtter eleverne i deres læse- og skriveudvikling i fagene i forløbet fra 1.-3. klasse. Det er relevant at arbejde med indholdet i de enkelte kapitler flere gange i løbet af indskolingen, og materialet er med oversigten over teksttyper og genrer, teksttypebeskrivelserne, AKTIV-spørgsmålene og læse- og notateknikkerne en opslagsbog, eleverne kan vende tilbage til, hver gang de læser og skriver i fagene. Eksempelteksterne er forsynet med QR-koder, så elever, der endnu ikke er sikre læsere, kan få læst op.

Til Elevbogen hører en AKTIVITETSMAPPE med  plakater, kort, stafet, memory-løb og 1 stk. Lærervejledning, som giver en overskuelig side for side-vejledning i anvendelsen af elevbogen og de tilhørende plakater og kort. samt kopiforlæg til samtalekort, kategorikort, memoryløb, forslag til yderligere aktiviteter med teksttyperne og løsningsforslag til en del af elevbogens opgaver.  

Priser:
ELEVBOG: 100 kr. ekskl. moms.
AKTIVITETSMAPPE inkl. Lærervejledning: 1.960 kr. ekskl. moms.

Materialet  kan bestilles hos Dansk Psykologisk Forlag, info@dpf.dk eller telefon 4546 0050.  

Details