Buzz Aldrin, hvor blev du af?

»Hamsun må glæde sig i sin himmel.«
- Jyllands-Posten.

»Fremtidens mand i norsk litteratur.«
- Kristeligt Dagblad

»Et forfattertalent, der kan række meget langt. Måske helt til Månen.«
- Berlingske Tidende 5 *****

Johan Harstad, f. 1979 i Stavanger, er en af de nye store talenter i norsk litteratur. Han debuterede i 2001 med tekstsamlingen Herfra blir du bare eldre og året efter kom novellesamlingen Ambulanse, en samling historier som ifølge Aftenposten ´slår gnister´ og fik Fædrelandsavisens anmelder til at udbryde: ´En digter er født!´ I foråret 2005 debuterede han som romanforfatter med Buzz Aldrin, hvor blev du af?, en moppedreng på små 650 sider som har sit navn fra astronauten Buzz Aldrin der i 1969 landede på månen sammen med Neil Armstrong. Alle ved hvem Armstrong er, men Buzz Aldrin er der ingen som husker, han vil altid være den anonyme nr. to.

Vi befinder os i 1999. Mattias lever et stille liv som gartner. Han har haft den samme kæreste i tolv år, lige siden den aften i gymnasiet hvor han udklædt som Buzz Aldrin gav prøver på sin fantastiske stemme. Og ligesom Buzz Aldrin er han den anonyme nr. to som holder sig beskedent i baggrunden. Men en dag eksploderer idyllen. Gartneriet går konkurs. Kæresten gør det forbi. Og ikke længe efter befinder hovedpersonen sig ombord på et skib på vej til Færøerne, som lydmand i bandet Perkleiva. Mattias er fascineret af verdensrummet og på Færøerne finder han sin egen måne, et øde sted hvor han kan gemme sig væk. Men først får han et regulært sammenbrud og bliver reddet af psykiateren Havstein som bor sammen med tre skrøbelige unge mennesker på en nedlagt fabrik langt udenfor alfarvej. Mattias forelsker sig i en af dem og langsomt begynder han på den lange vej tilbage til menneskene, til kærligheden, og til et helt almindeligt liv. Og rejsen tilbage går via en ekspedition til en Sydhavsø med de nye venner i en selvbygget båd.

På den norske bogklubs hjemmeside fortæller Ingar Sletten Kolloen om en rejse til Dubrovnik hvor han fik Buzz Aldrin med i kufferten og hverken på flyet eller vel fremme ved Adriaterhavet kunne han løsrive sig fra romanen, ´en dybt bevægende og dygtigt fortalt og klog fortælling´ om et fint og i virkeligheden tappert menneske som man ikke så let glemmer.

Klip fra anmeldelser:

»Indvarsler et stort forfatterskab... På overfladen klichéfyldt, forudsigelig og overlang norsk roman om en døsig ung mands opvågnen - men fortalt gennem et sprog, der indvarsler et stort forfatterskab ... Johan Harstad har nemlig et fuldstændig unikt, på samme tid konkret og svævende, sprog ... At kunne skrive sådan, at kunne fremmane en situation og opbygge rum og tid omkring den med en sådan sproglig kadence, det kan man ikke lære. Det er man født med. Harstads landsmand Knut Hamsun, der kunne det samme, må glæde sig i sin himmel, eller hvor han nu er.«
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

»... en forrygende debutroman ... Hans blæk strømmer simpelthen med en desperation, humor og poesi, som ophæver selv de mindste ansatser til tunge øjenlåg. Et forfattertalent, der kan række meget langt. Måske helt til Månen.«
- Berlingske Tidende 5 *****

»... historien er fortalt med så megen sødme og charme ... at Harstads lille mesterværk bare skal læses - jo før jo bedre.«
- Børsen

»I Norge har man allerede en Kjærstad, en Fløgstad og en Solstad. Nu har man også en Harstad.«
- Kristeligt Dagblad

»... minder meget om den yngre Lars Saabye Christensen og Ingvar Ambjørnsen ... En overvældende og flot romandebut ...«
- DBC