Mennesket og Ørnen

Krigeren Arzuz flygter gerne fra alt, hvad der har med følelser at gøre. Dæmonen i ham elsker følelser og gerne de mere dystre af dem. Den søger altid andres mørke hemmeligheder og mæsker sig i dem – lige til Arzuz møder Freja. "Hun vender sig," tænker han. "Hun er fortabt i mig. Efter den omgang, jeg lige har givet hende, vil hun vende sig for at se en sidste gang på mit smukke fjæs." Han tager sig såret til brystet, da det viser sig, at kvinden ikke engang sætter farten ned, da hun runder hjørnet. Hvad fanden var det, der skete? Har han virkelig lige mødt sit kvindelige modstykke? Freja er en kvinde med en agenda. Hun har en plan, der under ingen omstændigheder må mislykkes. Hun skal finde krigerne med dæmonerne. Hun skal narre en af dem til at tro, at hun er hans mage. ”Bliv!” befaler hun, og som har hun låst ham til stedet, bliver Arzuz liggende. ”Gør det ikke ved mig,” trygler han og ægte panik lyser i de smukke øjne. ”Freja, vær sød ikke at tvinge mig.” ”Drik!” Med en knurrende lyd fra dæmonen dasker han hendes hånd væk og angriber hendes hals med dæmonens knivskarpe tænder.