Et satans arbejde
125,00 kr.
112,50 kr.
Not in stock. Expected time of delivery is 2-5 working days.
Produkt beskrivelse
Med et suk slap Alias Haborym rattet og lænede sig tilbage i
sædet, der stadig brændte lystigt. Flammerne dansede over hans hud.
Vognen fortsatte frem. Tyngdekraften, der indtil nu havde været
knockoutet af loven om inerti, kom atter på benene og krævede sin ret.
Tiden, der havde lidt samme skæbne som tyngdekraften, opdagede, hvad der
var i gang med at ske, og satte farten op for at nå frem til nu. Med
et ryk tippede bilen forover, så vi stirrede lige ned i den flækkede
jord.
Et satans arbejde handler
om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af
Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig.
Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker
til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen
og rendyrket horror.
Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.
A. Silvestri er en meget eksperimenterende forfatter og har siden debuten Køtere dør om vinteren i 2010 fået udgivet tretten selvstændige bøger.
Siden
2008 har han medvirket i over tres antologier med noveller, essays,
lyrik og andet, i enhver tænkelig genre og har vundet Niels Klim-prisen
for science fiction tre gange.
Et satans arbejde er hans femtende bog.
Detaljer
- ISBN13 9788793835146
- Sider 416
- Udgivet 2019
- Forlag Brændpunkt
- Format Hardback
- Sprog Dansk