Produkt beskrivelse
Nordbanen er en af Danmarks ældste jernbaner, åbnet i 1864. Banen skabte erhvervsudvikling i Nordsjælland, f.eks. kunne der nu hurtigt og nemt sendes mælk til den voksende hovedstads husholdninger og mursten til dens omfattende byggerier. I sin tid rejste Europas kronede hoveder med Nordbanen for at besøge "Europas Svigerfader", Christian IX, på Fredensborg Slot.
Banen flyttede folk - storbyens befolkning kunne komme ud til skov og strand - og efterhånden kunne man bosætte sig nordpå og arbejde i København. Da S-toget i 1936 nåede til Holte intensiverede det udflytningen nordpå. Det gentog sig da S-banen i 1968 nåede til Hillerød, og strækningen er i dag en af de mest benyttede på S-banen.
Nord for Hillerød blev trafikken efterhånden adskilt fra den sydlige dels tættere trafik og banen fik tilnavnet "Lille Nord". Den betjenes i dag - som de andre nordsjællandske lokalbaner - af Lokaltog.
Detaljer
- ISBN13 9788791434563
- Sider 316
- Udgivet 2020
- Forlag Bane Bøger
- Format Hardback
- Sprog Dansk