Produkt beskrivelse
Mellem de sædvanlige nytårshilsner dukker der i januar 2003 et mystisk postkort op i postkassen hjemme hos Anne Berests familie. Der er ingen hilsen eller afsender - den, der har sendt kortet, ønsker tydeligvis at være anonym. Motivet på forsiden er det gamle operahus i Paris, Garnier-operaen, på bagsiden står der blot fire navne: Ephraïm, Emma, Noémie, Jacques. Det er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster. Alle fire døde i Auschwitz i 1942.
Seksten år senere beslutter Anne sig for at undersøge, hvem der i sin tid sendte det foruroligende postkort. Det sender hende hundrede år tilbage i familiehistorien til hendes jødiske oldeforældre, Ephraïm og Emma, der rejser fra Rusland over Palæstina og Letland og ender med at slå sig ned i Paris, inden krigen kommer og vender deres tilværelse på hovedet.
Med hjælp fra blandt andet en privatdetektiv og en håndskriftsekspert forsøger Anne at dykke ned i historien og få svar på spørgsmålene: Hvem har sendt postkortet - og ikke mindst, hvorfor har vedkommende sendt det? Og hvordan kan det være, at hendes mormor, Myriam, som den eneste i familien overlevede krigen?
Pressen skriver:
"En roman, der virkelig gør indtryk."
????? - Femina
"»Postkortet« er en gribende familieroman ... Anbefales på det varmeste."
????? - Jyllands-Posten
"Indfølende og nuanceret."
????? - Magasinet LIV
"Anne Berest er en stor skribent, og »Postkortet« er en vigtig bog om fortidens ondskab."
- Berlingske
"Spændende og dramatisk familiehistorie."
- Litteratursiden.dk
Detaljer
- ISBN13 9788772391038
- Sider 492
- Udgivet 2022
- Forlag Alpha Forlag
- Format Hardback
- Sprog Dansk