Veterinærskolen - et indblik i 250 års historie

Bog
250,00 kr.

På lager her

Skal du bruge bogen lige nu?
Levering 1-4 dage

Produkt beskrivelse

BOGHANDLERE KAN BESTILLE BOGEN VED AT SENDE EN MAIL TIL KU-NOERRE@ACADEMICBOOKS.DK Veterinærskolen blev oprettet på Christianshavn i 1773 og bogen er blevet skrevet i forbindelse med skolens 250-års jubilæum i 2023. Det er en billedbog på 408 sider i målet 21 cm x 28 cm, som fortæller om veterinærhistorien fra 1773 og frem til i dag. Bogens tekst er på både dansk og engelsk. Ud fra fotografier af udvalgte genstande og præparater, indsamlet og bevaret gennem de sidste 250 år, fortælles kendte og glemte brudstykker af historier om en af Frederiksbergs ældste institutioner; veterinærfaget, dets professorer, studerende og patienter gennem tiden. Mange kender de overordnede fortællinger om Veterinærskolen, dens formål, virke og de mange forskningsbaserede milesten og resultater, men de fleste kender ikke de små dagligdags fortællinger, undervisningspræparaterne og de mange historiske genstande, som er blevet indsamlet og bevaret for eftertiden. Som 250 små enkeltstående fortællinger, formidler bogen historier om nogle af de mennesker, som har haft deres daglige gang på skolen og hvad de beskæftigede sig med, men også om patienterne og deres ejere, sjove historier, særprægede præparater, ukendte forskningsprojekter, undervisningen, hjemmelavede instrumenter og ukendte sygdomme. Bogen handler om veterinærhistorie, forskning og behandling af dyr, udvikling af teknikker, medicin og behandlingsmetoder, dyrs forhold til mennesker, menneskers forhold til landbrugs-, produktions- og kæledyr, hverdagen på en uddannelsesinstitution, resultater og dedikation, samt kærligheden til sit fag og til dyr. Bogen om Veterinærskolens 250 år er et historisk og smukt, fotografisk værk. Den er æstetisk, vedkommende og lærerig. Den er skrevet i et populærvidenskabeligt sprog og henvender sig til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre, som der interesserer sig for dyr, landbrug, videnskab og historie, og dem der bare gerne vil dykke ned i en god bog og lære noget nyt.

Detaljer

  • ISBN13 9788797458600
  • Sider 408
  • Udgivet 2023
  • Udgave 1