Veterinærskolen - et indblik i 250 års historie
250,00 DKK
In stock in store
Need the book now ?
Delivery 1-4 days
Product description
BOGHANDLERE KAN BESTILLE BOGEN VED AT SENDE EN MAIL TIL KU-NOERRE@ACADEMICBOOKS.DK
Veterinærskolen blev oprettet på Christianshavn i 1773 og bogen er blevet skrevet i forbindelse med skolens 250-års jubilæum i 2023. Det er en billedbog på 408 sider i målet 21 cm x 28 cm, som fortæller om veterinærhistorien fra 1773 og frem til i dag. Bogens tekst er på både dansk og engelsk.
Ud fra fotografier af udvalgte genstande og præparater, indsamlet og bevaret gennem de
sidste 250 år, fortælles kendte og glemte brudstykker af historier om en af Frederiksbergs
ældste institutioner; veterinærfaget, dets professorer, studerende og patienter gennem tiden.
Mange kender de overordnede fortællinger om Veterinærskolen, dens formål, virke og de
mange forskningsbaserede milesten og resultater, men de fleste kender ikke de små dagligdags
fortællinger, undervisningspræparaterne og de mange historiske genstande, som er blevet
indsamlet og bevaret for eftertiden.
Som 250 små enkeltstående fortællinger, formidler bogen historier om nogle af de mennesker, som har
haft deres daglige gang på skolen og hvad de beskæftigede sig med, men også om
patienterne og deres ejere, sjove historier, særprægede præparater, ukendte
forskningsprojekter, undervisningen, hjemmelavede instrumenter og ukendte sygdomme.
Bogen handler om veterinærhistorie, forskning og behandling af dyr, udvikling af teknikker,
medicin og behandlingsmetoder, dyrs forhold til mennesker, menneskers forhold til landbrugs-,
produktions- og kæledyr, hverdagen på en uddannelsesinstitution, resultater og dedikation,
samt kærligheden til sit fag og til dyr.
Bogen om Veterinærskolens 250 år er et historisk og smukt, fotografisk værk. Den er
æstetisk, vedkommende og lærerig. Den er skrevet i et populærvidenskabeligt sprog og henvender
sig til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre, som der interesserer sig for dyr, landbrug, videnskab
og historie, og dem der bare gerne vil dykke ned i en god bog og lære noget nyt.
Details
- ISBN13 9788797458600
- Pages 408
- Released 2023
- Edition 1