Læs din e-bog via Vital Source

En række af de e-bøger du kan købe på academicbooks.dk, skal læses Vital Sources hjemmeside eller app (der står på den enkelte e-bog, hvordan den skal læses). I følgende afsnit kan du læse mere om, hvordan du gør, hvis din bog skal læses via Vital Source (Bookshelf). Læs FAQ længere nede på denne side.
 

 

Har du købt en e-bog, som skal downloades, så læs mere her.

 


 

Se hvad din Vital Source e-bog kan her! 

 


 

BEMÆRK:

Vær opmærksom på, at det til nogle eksaminer kun er tilladt at medtage fysiske bøger. Hvis du ønsker at tage din e-bog med til en eksamen, er det derfor vigtigt, at du orienterer dig om eksamensformen og hvorvidt e-bøger er tilladt. Desuden skal du være opmærksom på, at sidetallene i e-bogen ikke altid stemmer overens med sidetallene i den fysiske udgave. 

 

Når du har købt en Vital Source e-bog har du mulighed for at tage noter, lave overstregninger, lave din egne flashcards og du kan også få bogen læst højt. 

 

Få adgang til din e-bog

Når du har købt en e-bog, som skal læses via Vital Source, får du online adgang til e-bogen via en e-bogslæser fra Vital Source (https://reader.academicbooks.dk) eller via appen Vital Source-appen Bookshelf, som du kan downloade til din computer, tablet eller iPhone/Android-smartphone. 

 

Få ekstra funktioner i appen Bookshelf 

Adgangen til en Vital Source e-bog via en webbrowser er begrænset til 365 dage, men hvis du downloader appen (og dermed henter e-bogen ind i den), vil den have en længere varighed. Den længste varighed kan være uendelig (hvilket betyder, at du har købt e-bogen og ejer den for evigt), hvilket er det mest almindelige. Nogle e-bøger har du dog også mulighed for at leje i kortere perioder fx i 180 dage (svarende til ca. 6 måneder). 

Du skal oprette dig som bruger eller logge ind på en eksisterende profil, når du trykker på dit aktiveringslink. Du kan herefter tilgå din e-bog kontinuerligt samt fra forskellige enheder (dog kun 2 enheder ad gangen). 

 

Bemærk, at du ikke har mulighed for at købe flere eksemplarer af samme e-bog, da der er tale om en licens, der knytter sig til en bruger.


 

FAQ - Vital Source 

Jeg har trykket på linket, men kan nu ikke finde min bog, hvad gør jeg? 

Din e-bog ligger på den konto du oprettede, da du købte den. Du skal blot logge ind på https://reader.academicbooks.dk med din e-mail, så ligger bogen derinde. Det link du modtog i e-mailen, var beregnet til at aktivere e-bogen, så du kunne komme ind på den første gang, efter du havde oprettet din bruger. 

 

Jeg kan ikke se min e-bog i Vital Source, hvad gør jeg? 

Først skal du tjekke, at det er den samme e-mail du anvender, som du oprettede din Vital Source-konto med. Hvis du stadig ikke kan se din e-bog, når du er logget ind på https://reader.academicbooks.dk, skal du klikke ”Tools-menuen” (værktøjsikon) -> ”Update library”. 

 

Jeg har allerede en konto med samme e-mail til en anden bog. Men når jeg åbner det link, jeg har fået tilsendt, kan jeg kun se den bog, jeg allerede har. Hvad gør jeg?  

Når du er logget ind på https://reader.academicbooks.dk skal du gå op i ”Tools-menuen” (værktøjsikon) og vælge ”Synchronize library”, så kommer bogen frem. 

 

Kan jeg åbne min e-bog fra flere enheder fx min telefon og computer? 

Du kan godt tilgå din e-bog fra forskellige enheder (dog kun 2 enheder ad gangen). 

 

Kan e-bøger fra Vital Source læses via andre programmer eller downloades?  

Når du har købt en bog via Vital Source, skal den læses via Vital Sources e-bogslæser og kan ikke downloades som en pdf. Du kan dog downloade appen Vital Source Bookshelf til din computer og læse din bog derigennem. På den måde kan du også læse din e-bog selvom du er offline.   

 

Kan en Vital source bog blive til en PDF-e-bog eller omvendt?  

Nej, det kan den ikke. E-bogen skal læses i det format (Vital Source eller Adobe Digital Editions), den er købt til.  

 

Jeg skal bruge min e-bog til eksamen, hvad gør jeg?

Hvis du må have din egen computer med til eksamen, kan du installere appen Bookshelf og downloade e-bogen inden. Så kan du læse e-bogen offline.

 

Hvor mange sider kan jeg printe og kopiere fra min e-bog? 

Der er begrænsninger på, hvor mange sider du kan printe og kopiere. I hver session, hvor du er logget ind, kan der udskrives og kopieres det antal sider, som er angivet i rettighedsteksten på e-bogen fx 2 sider. 

 

Jeg har købt en e-bog med tidsbegrænset adgang, kan jeg se, hvornår den udløber?  

Ja, under hver bog kan du se, hvor længe du har bogen, hvis du har købt den tidsbegrænset.

 

Jeg har ikke længere adgang til min e-bog på Vital Source? 

Nogle af vores e-bøger kan købes med tidsbegrænset adgang og derfor udløber bogens tilgængelighed efter en periode. Hvis du har brug for e-bogen i en længere periode, er du nødt til at købe den samme e-bog i en ny periode, så bliver den tilgængelig igen i den periode du ønsker. Perioden gælder fra den dag, du aktiverer din e-bog.  

 

Jeg kan ikke åbne min bog og den siger at linket ikke længere er valid? 

Det skyldes formodentlig, at du allerede har klikket på engangslinket og bogen er blevet oprettet korrekt på din konto. Du skal blot gå til https://reader.academicbooks.dk og logge ind med den e-mail du brugte, da du købte bogen, så ligger e-bogen derinde. 

 

Jeg kan ikke se min bog i min browser, hvad gør jeg? 

Du kan downloade programmet Vital Source Bookshelf, hvis Vital Source ikke fungerer i din browser. 

 

Jeg bor i udlandet. Kan jeg købe en e-bog hos jer? 

Nej, vi sælger desværre  ikke e-bøger til udlandet.

 

Hvordan skal jeg henvende mig, hvis jeg vil have hurtigst mulig support? 

Hvis du klikker på linket i den e-mail, som du har modtaget, så kan vi hurtigere behandle din sag.