Lydbøger

Som studerende kan det være en udfordring at finde tid til at læse alle de nødvendige bøger og fritislæsning samtidig med at jonglere forelæsninger, opgaver og fritidsaktiviteter. Lydbøger giver en fleksibel løsning, der gør det muligt at få læst en masse og tilegne sig ny viden, mens du er på farten. Læs op til eksamen med lydbøger mens du cykler til studiet, er i fitnesscenteret eller gør rent derhjemme. På den måde kan du lære hvor som helst og når som helst, uden at skulle slæbe tunge bøger rundt.

Lydbøger på Mac 

Når du vil lytte til lydbøger på en Mac kan du vælge mellem flere forskellige programmer (fx iTunes/Music eller Bøger/Books) afhængigt af hvilken version af MacOs du har.

  1. Hvis du vil lytte til lydbogen med iTunes skal du sørge for at programmet allerede er installeret. Hvis ikke, kan du hente det her
    Hvis du i stedet vil lytte via Bøger/Books, skulle programmet gerne allerede være installeret.
  2. Når du har købt en lydbog, modtager du en mail med et link til download af lydbogen. Klik på linket for at hente lydbogen, som downloades som en zip-fil.
  3. Find zip-filen og dobbeltklik på den for at 'pakke den ud'. Herefter vil den udpakkede fil vises som en ny mappe med lydfilerne i, ved siden a zip-filen. Denne mappe indeholder de lydfiler, som lydbogen består af.
  4. Åbn iTunes/Music eller Bøger/Books og gå til Lydbøger/Audiobooks under Bibliotek/Library. Herefter skal du trække hele mappen ind i biblioteket, og den vil herefter dukke op som en samlet lydbog. 

Lydbøger på iOS enhed (iPhone og iPad) 

Hvis du vil lytte til din lydbog på en iOS enhed, kan du enten hente appen 'MP3 Audiobook Player' i App Store, eller du kan lytte via Apples egne apps iTunes/Music og Bøger/Books:

  1. Følg guiden til lægge lydbøger ind i Apples programmer iTunes/Music eller Bøger/Books ovenfor.
  2. Synkroniser biblioteket med din iPhone/iPad.
  3. Afspil lydbogen i iTunes/Music eller Bøger/Books appen på din enhed. 

Lydbøger på Windows 

Hvis du vil lytte til e-bøger på en Windows computer, kan du lytte med forskellige programmer. Vi anbefaler Windows Media Player, som følger gratis med Windows computere.

  1. Når du har købt en lydbog, modtager du en mail med et link til download af lydbogen. Klik på linket for at hente lydbogen, som downloades som en zip-fil.
  2. Find zip-filen i Overførsler/Downloads. Højreklik på zip-filen og vælg 'Udpak alle'. Herefter vil den udpakkede fil blive til en ny mappe, som indeholder de lydfiler, som lydbogen består af.
  3. Gå ind i mappen. Nu kan du enten afspille en lydfil/kapitel ad gangen eller markere alle lydfilerne for at afspille hele bogen. Højreklik på det kapitel / de markerede kapitler du vil afspille og vælg "Åbn" eller "Afspil med Windows Media Player". Her kan du også vælge at afspille med et andet program, hvis du foretrækker det. 

Lydbøger på Android 

  1. Sørg for at du har Youtube appen / YT Music appen installeret.
  2. Når du har købt en lydbog, modtager du en mail med et link til download af lydbogen. Klik på linket for at hente zip-filen med lydbogen.
  3. Zip-filen (lydbogen) gemmes automatisk i Downloads (Overførsler), under My Files (Mine filer) på Android enheden.
  4. Når du klikker på zip-filen får du mulighed for at udpakke (extract) filen.
  5. Åbn Youtube appen / YT Music appen. I Samling/Downloads skal du vælge Albums og derefter lydbogen. Lydbogen afspilles nu i appen. 

Deling af lydbøger er forbudt 

Lydbøgerne du kan købe hos Academic Books er vandmærkede mp3-filer. Vandmærkning betyder, at lydbogen har en mærkning, der gemmer sig på dit ordrenummer. På den måde kan mærkningen bruges til identifikation af sælger og køber i de tilfælde, hvor der er tale om et evt. overtrædelse af ophavsretsloven. 

Vandmærket påvirker ikke læsningen, og du kan afspille lydbogen på et ubegrænset antal enheder, fx hvis du både har en bærbar computer, mobiltelefon, iPad osv. 

Når lydbogen er beskyttet med vandmærke, så er der tale om ophavsretligt materiale. Derfor er al kopiering, udover til dit private brug, og uretmæssig spredning forbudt (bogen må altså ikke videregives til brug af andre end køberen).